STIL skriver følgende på deres hjemmeside i forbindelse med manuel oprettelse af kodeord.
Dette skal ses som løsning på problematikken, der omhandler at medarbejdere enten ikke vil eller kan benytte privat NemID til kodeordsskifte i forbindelse med UNI-Login.
Husk på, at Medarbejdersignatur nøglekort også er en løsning
Hvad med medarbejdere uden NemID?
En medarbejder skal anvende NemID for hjælpe sig selv med sin Unilogin adgangskode.
En lærer:
Skal kunne skifte sin adgangskode
Har måske glemt sin adgangskode og skal have et nyt
NemID kan enten være et privat NemID eller et medarbejder NemID (CPR identificeret). Der kan være forskellige grunde til en medarbejder ikke ønsker at bruge sit private NemID og/eller af tekniske grunde ikke kan anvende et Medarbejder NemID (Bemærk: Forstås ikke som tekniske problemer med brugen af Medarbejder NemID. I så fald henvises til NemID support.)
I disse tilfælde kan skolens brugeradministrator henvende sig til Styrelsen for It og Læring for at få hjælp.
STIL support vil lave en ny adgangskode for den pågældende medarbejder og fremsende denne med sikker post til medarbejderens ansættelsessted. Ansættelsesstedet vil derefter kunne udlevere den nye kodeord til medarbejderen.
Proces for fremsendelse af ny adgangskode til medarbejder uden NemID
Medarbejderen henvender sig til ansættelsesstedets Unilogin brugeradministrator med sit brugernavn
Unilogin brugeradministratoren sender en anmodning til STIL support, om fremsendelse af ny adgangskode.
Kontaktformular (kræver login eller oprettelse af bruger)
Af henvendelsen skal fremgå
Ansættelsesstedets CVR-nummer
Brugerens Navn og Unilogin brugerID
STIL support fremsender adgangskode til skolen via sikker post
Ansættelsesstedet udleverer den nye adgangskode til medarbejderen
Processen for ansættelsesstedets udlevering af adgangskoden aftales lokalt mellem ansættelsesstedet og medarbejderen, dog under forudsætning af at det foregår sikkert.